StartupHelte

Start din webshops ved Shoporama

Han spurgte, hvor meget det drejede sig om, og fem minutter efter stod pengene på vores konto

En webshop er ikke det samme som andre hjemmesider - sådan står der på Shoporamas hjemmeside. En webshops skal kunne tiltrække besøgende, som nemt skal kunne foretage et køb, og mange er ikke designet eller programmeret af e-købmænd men af "almindelige" programmører. Shoporama er opbygget af en e-købmand, designet af en designer og programmeret af en programmør. De udvikler løsninger, som e-købmanden virkelig har brug for. Vi har taget en snak med Morten fra Shoporama, og har fået ham til at fortælle lidt om virksomhedens rejse og deres første investering. 

Hvad hedder din virksomhed?

Shoporama ApS

Hvorfor startede I netop dette firma?

Vi startede Shoporama fordi de eksisterende webshopløsninger, var for dårlige. Det vidste jeg med mange års erfaring fra e-handel. Vi vidste, vi kunne løse det og levere en løsning, der var super SEO-venlig og fleksibel samtidigt med den var hurtig. Vores konkurrenter havde ingen reel e-handelserfaring, så de havde ikke samme forståelse for, hvad der var vigtigt for en webshopejer. Så vores tilgang er, at vi udvikler løsninger, som e-købmanden virkeligt har brug for. Vi udvikler ikke løsninger, der er halve og afkræver at brugeren tilkøber et modul.

Hvad var det sværeste da I startede?

Da vores software er forretningskritisk var det sværeste at få folk til at vælge os. Hvis vi knækkede, så tog vi jo deres forretning med i faldet. Så de første 10 kunder, var de sværeste. Seth Godin har skrevet om netop det emne og kaldt det "First 10". 

Fik I hjælp? Hvis ja, hvorfra?

Vi tog et mindre lån for at kunne gå fuld tid. Banken ville jo ikke røre os med en ildtang. Da jeg kom fra mødet med banken luftede jeg min frustration overfor den unge iværksætter Mattias Skovhøj. Han spurgte "Hvor meget drejer det sig om?", og da jeg svarede 150.000,- skrev han bare "Dem låner du af mig. Hvad er dit kontonummer?". Fem minutter efter var pengene på vores konto. Der udover har vi fået rigtig god hjælp af vores advisory board – og det får vi stadig.

Hvad drømmer I om i fremtiden?

Vi drømmer om at gøre Shoporama mere brugervenligt og fleksibelt, så det er nemmere at betjene for flere.

Hvad er den fedeste oplevelse med jeres virksomhed?

Der har været flere tilfælde, men ind imellem opdager jeg, Mortin, at virkeligt mange af vores kunder på de sociale medier anbefaler andre at bruge Shoporama. Det sker jævnligt, at folk sender mig screendumps fra en eller anden debat, hvor der bliver spurgt ind til webshop software og det så vælter med folk, der anbefaler Shoporama. Det kan gøre mig virkelig glad.

Hvor er I om tre år?

Så har vi dobbelt så mange kunder, og så har vi automatiseret endnu mere end nu.

ANNONCE
Start din webshops ved Shoporama

Hvad er dit bedste råd til andre?

Svært at give ét råd. Jeg ser rigtigt mange webshops knække på likviditeten. I starten havde jeg også selv svært ved at styre den. Så at få lagt et likviditetsregnskab er nok mit allerbedste råd. Der udover kan jeg varmt anbefale at få et advisory board. De ser tingene fra en helt anden vinkel end dig. Og slutteligt at følge det gode råd: Done is better than perfect.

Hvad er dine tre bedste IT værktøjer?

Slack, Git og Intercom

Hvad er dit bedste råd til andre, som vil starte en virksomhed?

Skru helt ned for dine udgifter og find ud af, hvor lidt du kan leve af. Spørg så dig selv om det er realistisk at tjene. Hvis det ikke er realistisk, så byg en buffer op, så du kan tære på den. Økonomisk usikkerhed er stressende og kan ødelægge din forretning selvom du er dygtig nok, og har et godt produkt.

Kan du anbefale en god bog?

How to Win Friends And Influence People. Det er en helt fantastisk bog om, hvordan man kommunikerer.

Hvilke onlinemedier læser du til dagligt?

Jeg bruger Twitter.

Dit håb for fremtidens samfund?

At man vil tillade IT at overtage flere opgaver. F.eks. kan man sandsynligvis godt analysere en masse røntgenfotos med machine learning. Det vil forhåbentligt forbedre kvaliteten ved, at man undgår menneskelige fejl og det vil øge hastigheden på at folk får svar på deres røntgenfoto.

Hvor kan vi følge dig?

Twitter og LinkedIn

Har I fået investering, lånt eller sparet op?

Som tidligere nævnt, så har vi lånt 150.000 kr. Vi har sagt nej tak til omkring 5 forskellige investorer, der har været og tilbudt penge.

Hvorfor skal man anvende dit produkt?

Fordi det er et innovativt produkt, der hjælper dig med at sælge mere. Der udover følger der et godt community med, hvor folk hjælper hinanden og vi afholder forskellige arrangementer for at styrke vores kunders forretning. Vi tror på, at hvis vores kunder har en god forretning, så får vi også en god forretning. Så derfor afholder vi workshops og rejser, hvor formålet er at forbedre kundernes forretning.

ANNONCE

Vil du vide hvornår vi udgiver næste historie på StartupHelte.dk?


E-mail


Del

Seneste nyt

Annonce