StartupHelte

Snippet SEO - et anerkendt, dansk SEO bureau

Ambitionerne er store

Det hele startede med en masse meningsløst arbejde, indtil founderen Jonas Gutfelt Skalbo fik nok og sagde sit job op. Han tog springet og startede sit eget SEO bureau op, som stræber efter at giver virksomheder mere organisk trafik, flere leads og større indtjening. Vi har taget en snak med unge Jonas. Læs med herunder. 

Hvad hedder din virksomhed?

Snippet SEO

Hvorfor startede du netop dette firma?

Jeg havde, efter at være flyttet hjemmefra, gået fra det ene ufaglærte job til det andet, både som runner på restaurant, kundesupport i et forsikringsselskab og lærervikar. Hver dag var en mental kamp med mig selv om, hvor vidt jeg egentlig gad på arbejde. En dag vågnede jeg op og tænkte, nu er det nok og sagde op.

Mens jeg havde de forskellige meningsløse jobs, havde jeg på siden læst om SEO, og havde også hjulpet med nogle projekter her og der, og det var bestemt noget jeg synes var sjovt. Til sidst tog jeg så springet, og startede mit eget SEO bureau op.

Hvad var det sværeste da du startede?

Det sværeste ved opstarten var uvisheden. Jeg havde ingen ide om, hvordan man drev en forretning. Det var alt fra hvilket udstyr man skulle bruge (i mit tilfælde var det alle de systemer man bruger dagligt), til regnskab (moms og bogholderi).

Som tiden er skredet frem, har jeg dog fået en langt større viden om alle de forskellige problemstillinger man støder på, og det har helt klart også spillet en stor rolle i min udvikling som person.

Fik du hjælp? Hvis ja, hvorfra?

Der er flere iværksættere i min familie, så jeg har haft god mulighed for at hente hjælp i form af rådgivning. Det er hovedsageligt min far og min bror, som jeg hev fat i, når jeg havde et spørgsmål. Hele min familie har også været super gode til at støtte mig igennem udviklingen, hvilket har givet et godt boost fra start.

I forhold til SEO arbejdet har jeg fået lidt hjælp her og der, da der altid vil være nogen med en anden mening, end den man selv har. Derfor har netværk været en enormt god måde at få indsigt i, hvordan andre gør tingene. Her har jeg fået inspiration til at perfektionere min egen tilgang til søgemaskineoptimering.

Hvad drømmer du om i fremtiden?

Fremtiden er altid svær at snakke om, da den verden vi lever i er i konstant udvikling. Lige nu er målet dog, at Snippet SEO skal vokse sig stor og stærk. Min drøm da jeg startede var, at være glad for at gå på arbejde hver dag - også om mandagen. Den drøm er blevet indfriet - nu er drømmen at sørge for, at medarbejdere får samme følelse.

Hvad er din fedeste oplevelse med din virksomhed?

Min fedeste oplevelse var, da første kunde trådte ombord. Følelsen af, at der faktisk var en fremmed person, der lagde deres online markedsføring i mine hænder var fantastisk. Den følelse får jeg stadig, hver gang en ny kunde kommer ombord, og det giver en god motivation til, at give den gas på arbejdet!

Hvor er I om tre år?

Om 3 år er Snippet SEO et anerkendt SEO bureau, som de fleste virksomhedsejere kender. Det vil være blandt en af finalisterne, når en virksomhed skal vælge et dedikeret SEO bureau til at varetage deres markedsføring på Google.

Derudover vil virksomheden omsætte for et to-cifret millionbeløb, og der vil være ansat dedikerede medarbejdere til mere specifikke arbejdsopgaver (teknisk optimering og tekstforfatning eksempelvis). Snippet SEO vil også være rykket ud over de danske grænser, og vi vil have flere internationale kunder.

ANNONCE
Snippet SEO - et anerkendt, dansk SEO bureau

Hvad er dit bedste råd til andre?

Tro på dig selv (så kliche som det endda lyder). Hvis man ikke tror på sig selv, hvorfor skulle andre så? Den eneste mening der bør betyde noget er din egen, for hvis du tror på dig selv, så kan alt lade sig gøre.

Hvad er dine tre bedste IT værktøjer?

Det første må være Googles egne analyseværktøjer (hovedsageligt Analytics og Search Console). Det bliver flittigt brugt dagligt, og de bliver brugt i næsten alle processer vi går igennem.

Det andet værktøj, som også MEGET flittigt bliver brugt, er Ahrefs. Alle der har noget med SEO at gøre enten bruger eller har kendskab til værktøjet. Det er her vi finder søgeord, backlinks, laver analyser og meget, meget mere. Det er virkelig et værktøj med spark i.

Det sidste værktøj, som jeg bruger meget, er Clickup. Det er et værktøj, som jeg kun for nylig er blevet familiær med, men også et der har massere potentiale. Clickup er et projektstyringsværktøj, og det er med dette jeg holder styr på, hvem der skal gøre hvad, for hvilke kunder og hvornår det skal gøre. Det er super nemt at bruge og kan bestemt anbefales.

Hvad er dit bedste råd til andre, som vil starte en virksomhed?

Start nu. Har du en ide, så kom igang - det behøver ikke at være fuldtid, men en ide vil altid bare være en ide, indtil man gør noget ved den.

Start med at skrive ideen ned, og lav en detaljeret beskrivelse af din process. Her vil du finde ud af dine mangler, og herefter kan du så finde løsninger på, hvordan du fikser disse mangler.

Kan du anbefale en god bog?

Jeg er (ved siden af min SEO entusiasme), stor fan af handel med aktier. Jeg synes det er fascinerende. En af de bedste bøger jeg har læst er: Charlie D.: The Story of the Legendary Bond Trader. Den handler dog ikke kun om trading, men også meget om motivation, så den er bestemt værd at læse.

Hvilke onlinemedier læser du til dagligt?

Jeg læser mest om branchen, når jeg læser på nettet. Her er "Search Engine Journal" god. De er hurtigt ude med nyheder inden for branchen, hvilket er vigtigt inden for online markedsføring.

Ud over det, så er jeg meget aktiv i en række SEO grupper på Facebook. Man skal selvfølgelig holde sig konstruktivt til de opslag der lægges op, men en gang imellem kan man få nogle gode insights, og i mange tilfælde kan man få en god diskussion igang.

Dit håb for fremtidens samfund?

Mit håb for fremtidens samfund er, at vi bliver bedre til at hjælpe hinanden ( i hvert fald på nettet). Jeg ser dagligt opslag, fra folk der har brug for hjælp. På disse opslag skrives tit negative, sarkastiske eller nedgørende svar, hvilket på ingen måde gavner hverken søgende eller svarende af spørgsmålet.

Hvor kan vi følge dig?

hjemmesiden.

Har I fået investering, lånt eller sparet op?

Da jeg startede havde jeg sparet en masse penge sammen. Samtidig sørgede jeg for, at mine udgifter var i bund, så jeg kunne "overleve" længst muligt, uden at skulle give penge ud af firmaet.

Det betød dog, at der ikke var penge til opgraderinger på den teknologiske front fra start. Nu er tilværelsen dog ændret en smule, og både kontor, computer og diverse nødvendigheder blevet opgraderet.

Hvorfor skal man købe dit produkt?

Snippet SEO er et ren og skær SEO fokuseret bureau. Vi gør os altså ikke i Google Ads, Facebook Ads, E-mail marketing eller andet. Til gengæld er vi gode til SEO.

En stor prioritering for os er, at vores arbejde skal give kunden værdi tilbage i form af et overskud på bundlinjen. Øgede klik, visninger eller andet gør ingen forskel, hvis man ikke får noget ud af det i den anden ende.

Noget vi gør meget ud af er også en personlig relation. Vi kan godt lide have kontakt så ofte som muligt med vores kunder. Det betyder også, at vores kunder kommer til os med spørgsmål om andet end SEO. Det er ikke altid vi kan hjælpe, men det er rart at vide, at vores kunder har så stor tillid til os,

ANNONCE

Vil du vide hvornår vi udgiver næste historie på StartupHelte.dk?


E-mail


Del

Seneste nyt

Annonce