StartupHelte

Barry vil være fremtidens el-leverandør

Med Barry kan du udnytte de attraktive tariffer og følge med i dit forbrug, time for time.

 

Måske har du fået en ny ´smart´ elmåler, og hvis ikke, så får du det formodentlig indenfor de næste par år.

De nye målere betyder også nye udbydere, og Barry er et ret spændende startup, som kommer til at tænke strøm på en helt ny måde. 

Hvad hedder din virksomhed?

Barry

Hvad er din rolle i virksomheden, i dag?

CMO / Head of Growth

Hvorfor startede du netop dette firma?

Jeg hørte om Barry og blev straks vildt tændt af projektet og dets vision: At starte EnergyTech revolutionen i DK. Barry er blevet stiftet af Fortum, en børsnoteret finsk energigigant, som ledte efter en stærk profil til at lede salget på det første marked, Danmark. 

Hvad var det sværeste da du startede?

At forstå energibranchen! Det er jo ret teknisk og nørdet. Jeg er blevet ansat for at ´demokratisere´ den branche ved at gøre den spændende og forståelig for almindelige danskere. Det kræver en forståelse både for ´the bigger picture´ (markedet, aktører, osv.) såvel som de tekniske aspekter (fleksibel afregning, fjernaflæste målere osv.). 

Fik du hjælp? Hvis ja, hvorfra?

Ja, fra de andre ´co-founders´ - altså de allerførste ansatte: Vores Head of Product, vores Head of UX og vores CEO/Venture Lead. Og, ellers læste jeg mig frem til en del viden. 

Hvad drømmer du om i fremtiden?

At hjælpe en eller flere startups ad gangen med at lykkes med deres purpose-drevede forretning. Deres forretning skal være linket til en af de 17 Sustainable Development Goals, som FN har defineret, og som i øvrigt er temaet for årets iværksætteruge. 

Hvad er din fedeste oplevelse med din virksomhed?

Indtil videre har det nok været en fantastisk team workshop, som vi afholdt i sommers. Da vi sidder i fire forskellige lande, er det ikke hver dag, vi ses. Til den workshop følte jeg, at vi blev 100% enige om vores core proposition, næste skridt og den overordnede plan. Vi fik sat hånden på kogepladen i forhold til tidsplanen. Very energizing! 

ANNONCE
Barry vil være fremtidens el-leverandør

Hvor er I om 3 år?

Om 3 år er vi anerkendt i DK som den bedste el-leverandør blandt alle danskere under 50 år. Vi har udviklet en service, der fungerer som en platform, hvortil tredjeparts-partnere kan udvikle ´add-on features´ (lidt ligesom med AppStore). På den måde kan vores brugere få mulighed for at customize appen efter egne behov. Og så er vi kommet ud over Danmarks grænse og er i gang med et eller to andre markeder. 

Hvad er dit bedste råd til andre?

´Everything happens for a reason´. Sket er sket, det var meningen. Move forward.

Hvad er dine bedste tre it-værktøjer?

Nu arbejder jeg meget med user acquisition, så jeg kan ikke komme uden om, at Facebook Business Manager er et af dem. Vi har været rigtig glade for Instapage, når det handler om at bygge nogle landing pages uden hjælp fra IT folk - det er super til growth hacking. Jeg har opdaget ManyChat for nylig: En killer platform til at håndtere Messenger-marketing, lidt ligesom MailChimp er det for e-mails. Og bliver nødt til at hylde Trello for collaboration og project management - vi kunne ikke leve uden det, når vi er så spredte, som vi er. 

Hvad er dit bedste råd til andre, der vil starte virksomhed?

Find de rigtige mennesker! Elsker det motto fra Tim Ferriss (angel investor og advisor for Facebook, Twitter, StumbleUpon, Evernote): ´You are the average of the five people you are most associate with´. 

Kan du anbefale en god bog?

Hacking Growth fra Sean Ellis. Min bibel. 

Hvilke onlinemedier læser du til dagligt?

Bruger FlipBoard appen, som pusher en del artikler fra Wired, TechCrunch, DigitalTrends osv. I Danmark synes jeg, at Bootstrapping og TechSavvy gør det godt. Børsen skimmer jeg kun via Messenger, men det er nok, fordi jeg er en stor fan af ChatBots. 

ANNONCE

Dit håb for fremtidens samfund?

At alle virksomheder tager de 17 verdensmål (SDGs) til sig på en seriøst måde. De skal sige til sig selv: At tjene penge er ikke et formål i sig selv, men et middel. Hvordan kan vi så bidrage til at gøre verden til et bedre sted?

Hvor kan vi følge dig?

Er mest aktiv på LinkedIn (kan bryste mig af, at jeg har været medlem i 10 år - jeg hørte om dem, da jeg var i Nokias digital content afdeling).

Har I fået investering, lånt, sparet op?

Som corporate venture er vi en anden situation end en ´standard´ startup. Vores ejer, Fortum Oyj, har forventninger til os (milestones, KPIs...), og vi søger en funding til næste step. 

Hvorfor skal man købe dit produkt?

Vi har en mission om at gøre det nemt, transparent og smart at være el-kunde. Det vil vi sørge for ved at bruge smarte elmålere, data og teknologi. Ingen uforståelige gebyr eller tillæg, intet med småt. Vores eneste produkt er strøm til indkøbspris. Det betyder blandt andet, at vi ikke tjener penge på dit strømforbrug. Tværtimod ønsker vi at gøre det så intuitivt som overhovedet muligt at nedsætte dit forbrug, eller at ændre dit forbrug, så du tænder for dine hvidevarer eller oplader din elbil, når strømmen er billigst eller grønnest. 

Hvad hedder din hjemmeside?

www.getbarry.co

Er der andet, du synes, vi bør vide?

Appen er klar til både iOS og Android, så man kan bare gå ind og tilmelde sig.

ANNONCE

Vil du vide hvornår vi udgiver næste historie på StartupHelte.dk?


E-mail


Del

Seneste nyt

Annonce